Kivex var i mange år en veldrevet og velrenommeret virksomhed i Danmark. For nogle år siden blev Kivex opkøbt af et Finsk selskab. Intentionen var at aktiviteterne skulle styrkes i Danmark og i Skandinavien. Desværre gik det ikke som forventet, og de daværende ejere lukkede Kivex.
Dette efterlod et vakuum hos en del kunder og leverandører, og da vi, Intermedico Aps (homecare.dk til private) havde arbejdet sammen med Kivex i mange år, begyndte vi at samle trådene, i det omfang det var muligt.
Intermedico ApS er en danskejet virksomhed som har udviklet og distribueret produkter til sundhedssektoren i mere end 20 år.
Det er vores vision at være den foretrukne leverandør af unikke og tilpassede løsninger, med en høj grad af kvalitet, et miljømæssigt fundament samt med økonomisk omtanke.
At være en national og international markeds- og udviklingsorienteret virksomhed, med størst mulig kompetence indenfor vores produktsortiment.
Vi servicerer både virksomheder og offentlige institutioner, og leverer til private kunder via vor hjemmeside: www.homecare.dk